Oktober i Minneapolis

Sculpture garden next to Walker'sMinneapolis i Minnesota er kendt som en af de koldeste byer i USA, men denne weekend i begyndelsen af oktober så vi intet til efteråret eller kulde. Vi var 5 gutter afsted til konference over weekenden og havde behagelige 20 grader det meste af tiden. Billedet til venstre er af skulpturen Spoonbridge and Cherry, som efterhånden er blevet et af Minneapolis varemærker.

Vi tog til Minneapolis for at deltage i en IAESTE Midwest Conference, hvor folk fra IAESTE mødes og diskuterer forskellige emner og så er det også en god grund til at holde lidt fest ;)

Efter en køretur på 1000 km natten mellem torsdag og fredag, nåede vi frem til byen om formiddagen. Vi gik en tur igennem byen og billedet herunder er fra vores pitstop i en af byens mange flotte parker.

Taking a nap

Byen virker meget moderne og der er en masse glas, stål og cement. På grund af den lange og hårde vinter er alle bygningerne langs hovedgaden og mange af sidegaderne forbundet med gangbroer, hvilket gør at man i vintermånederne kan holde sig trygt inden dører når man shopper. Billederne herunder viser eksempler på byen flotte arkitektur og det sidste viser nogle af gangbroerne.

Mirror mirrorIMG_1081BuildingsReflectionsIMG_1085

Efter en lur i parken og en tur i pølen på hotellet gik vores jagt ind på et sted med Happy Hour – men vi endte med at gå på kryds og tværs af byen og misse Den Glade Time alle steder. Vi fandt dog til sidst et sted hvor vi alle var glade – lokale øl, søde tjenere og god mad :)

The hunt for Happy Hour

Herover ses de de fem glade drenge. Fra venstre er det mig, Alberto, Roberto, Femi og Chris med ansigtet længst mod højre. Alberto og Roberto er begge fra Puerto Rico, Chris fra North Carolina, USA og Femi fra Nord Irland. Alberto var formand for IAESTE, Ann Arbor sidste år og har gjort en masse gode ting for foreningen lokalt – og havde også fået financieret denne tur så hotel, billeje og deltagergebyr var betalt for os.

Lørdag stod først på konference, som Femi og jeg dog smuttede fra for at se dagens football kamp (Michigan vandt) og en tur i Mall Of America – en af USAs største storcentre med et tivoli i midten og butikker hele vejen rundt – et samlet areal på 390.000m