Pabst Blue Ribbon!

Frank: What kind of beer do you like?
Jack: Heineken
Frank: Heineken?! Fuck that shit! Pabst Blue Ribbon

[http://www.gelle.dk/blogging/wp-content/beertalk.mp3]

Fra David Lynchs Blue Velvet

I gymnasiet tilbage i 97 sad jeg for sjov og samlede citater om øl og lagde dem på nettet. Et af citaterne var ovenstående fra Blue Velvet som vi lige havde set og analyseret filmen i kurset Film & TV – ah det var tider. Fem år senere er Pabst Blue Ribbon, den øl jeg drikker mest af herover. Det er ikke fordi den smager specielt godt, men det er den af billigøllene der smager mindst ringe – lidt ligesom Thor Pilsner. Og ligesom Thor er det også bare et navn som en af bryggerigiganterne bruger.

Forleden var David Lynch i Ann Arbor – der var desværre udsolgt da vi nåede døren, men jeg kom til at tænke på Blue Velvet og citatet, hvilket bragte mig videre til en ganske underholdende artikel om brandet Pabst Blue Ribbons historie i USA:

This survivor from the past is drunk by Portland scumbag punks, hip skateboaders and indie bands. PBR is the coolest beer in America right now.

Fra RateBeer artiklen Frank Booths Favourite

Her i huset har vi PBR i sodavandsautomaten i køkkenet, hvilket er fedt indtil den dag, hvor den melder om Sold Out.

Denne weekend står på stor fest her i huset fredag aften (8 bands, 8 kegs, 8PM) og så er der er game day i byen lørdag, så jeg vil se om jeg kan få fat i en billet.

Sidste weekend gik også op i druk med en husfest om fredagen hos de latino fyre vi var med i Minneapolis. Om lørdagen var der en stor fest i Truth House et andet kollektiv med temaet Pimps & Sluts. Sent lørdag vendte vi tilbage til huset og sluttede af med et par enkelte øl inden vi gik i seng.

IMG_1184

Skål, og god weekend derhjemme!