Month: January 2006

  • Motown fun and cars

    Detroit er kendt som Motor City eller blot Motown. Alle de amerikanske bilproducenter holder til her i området og har gjort det siden Ford startede sin Ford T samlebånd. Detroit havde en god placering ved de store amerikanske søer og byen blev et centrum for bilindustrien.
    IMG_2471

    I 1960’erne var der store optøjer i byen, der gjorde at store dele af downtown området blev forladt til fordel for forstæderne. Så i flere årtier har byen lidt af at have en masse forladte bygninger og i det hele taget en masse infrastruktur og ikke særlig mange skatteborgere til at betale for at vedligeholde det. I 1950 boede der 1,8 mio i byen ved sidste folketælling var det 0,9 mio. Siden 40’erne har byen haft et råt rygte med korrupte fagforeningsfolk som Hoffa, en by i forfald – og jeg tror de fleste fra min generation tænker på Robocop og Blade Runner når man taler om Detroit.

    Men de sidste fem år er downtown området blevet meget bedre og folk er begyndt at flytte tilbage. Sidste år var byen vært for World Series i baseball og om to uger er byen vært for Super Bowl XL. Super Bowl er nok en af verdens allerstørste sportsbegivenheder og det er imponerende at byen har fået kampen til byen. Det betyder en stor eksponering og giver mulighed for at udbrede et mere positivt syn på byen.

    IMG_2475

    Selvom jeg kun bor en time fra Detroit havde jeg før denne weekend kun været der en enkelt gang, men denne weekend kom jeg derind to gange.

    Fredag var min fødselsdag, men jeg havde ikke rigtig lavet nogen planer, så da jeg sad med et par kollega og fik en fyraftensbajer fik vi ideen at tage i byen i Detroit. Vi tog til hans favoritbar The Well i centrum af Detroit og havde en rigtig sjov aften.

    TomPartying at The WellOne of the roadies setting up for Super BowlAfterurner

    Lørdag stod den på bilmessen North America International Auto Show 2006 i Detroit. Det var meget imponerende at se alle de forskellige nye mærker de kommer ud med samt deres konceptbiler.

    IMG_2546IMG_2507IMG_2534IMG_2526IMG_2491IMG_2538IMG_2579IMG_2575IMG_2556IMG_2569IMG_2576IMG_2577

    Se resten af mine billeder fra NAIAS her.

    Om 14 dage er der Super Bowl i Detroit og det ville jeg gerne opleve -men den officielle pris på billetter har været fra $800 og op! Det er ca. 3600 kr for den billigste billet, hvis man handler de officielle steder – jeg tør slet ikke tænke på hvad prisen kan være hos gadehandlerne. Men jeg håber stadig jeg får mulighed for at komme ind til byen for at få noget af suset med. Der skulle vist også ske en masser på gaden den dag.

  • Undskyld jeg roder

    Siden her er ved at få skiftet motoren ud under hjelmen. – Det tager måske et par dage at få det hele med.

    For dem der kender det, er jeg ved atskifte til WordPress 2.0

    Update 23. jan: Siden er blevet opdateret til WordPress 2.0 som har en række forbedringer i forhold til tidligere udgaver.

    I samme omgang har jeg været ude og kigge på de tilgængelige plugins og har fundet en række nyttige værktøjer:

    Layoutet er ikke på plads endnu, det må blive en anden dag


  • På med skiene

    Så er jeg tilbage i Ann Arbor efter en weekend med sne og ski. Sammen med en flok venner havde jeg en rigtig hyggelig weekend i det nordlige Michigan.

    Katsumi, me and Na Jin

    Vi har været i noget der hedder Boyne Highlands, som ligger ca. 5 timers kørsel fra Ann Arbor. Vi tog afsted fredag aften og var klar på ski lørdag morgen efter en vidunderlig morgenmads buffet.

    Sleepy me at breakfast

    Der er et par steder her i den øverste del af Michigan, hvor man kan stå på ski og stedet her skulle efter sigende være et af de bedre. Det er ikke ligefrem bjerge som i Frankrig eller Colorado, men for en weekend er det meget underholdende og det er fedt at have det så tæt på, så man kan lave en weekend tur ud af det.

    AlbertoThe bayBreakFront of hotelDvid and Katsumi getting off the ramp

    Vi var ni mand afsted og vi boede på to værelser på resortet, der ligger lige neden for bakken, så det var nemt at komme til og fra pistene. Derudover havde hotellet sauna, udendørs swimmingpool og hot-tub hvilket var yderst belejligt efter en lang dag på ski.

    DavidBoyne Highlands Resort

    Weekenden før ville jeg have været til monster truck race i Detroit, men der var ingen der ville med mig og siden jeg ikke har nogen bil var der ikke rigtig noget alternativ. I stedet tog jeg med Josh fra huset til koncert. Udover vores egne fester får jeg ikke hørt meget livemusik herover, så det var en rigtig god aften med noget jazz-agtig musik fra et syv mands band der hedder Nomo.

    Nomo @ The Blind Pig

    Derudover er jeg ved at forberede min næste større tur som bliver til Austin, Texas engang i februar. Mine forældre har købt billet og er på vej herover i maj, hvor de tager turen Los Angeles, California -> Phoenix, Arizona + Grand Canyon -> Sheboygan, wisconsin -> Ann Arbor. Jeg følger med på Wisconsin -> Michigan delen af turen, så jeg er ved at finde ud af, hvad vi kan lave heromkring.

    Sidst men ikke mindst er Pez (Christian) og jeg begyndt at snakke om vores road trip. Når jeg er færdig i slutningen af maj kommer han herover og så tager vi nok ca. 4 uger på landevejen – uh det bliver godt :)

    Salute!

    Update: Saa fik jeg ogsaa uploadet et lille videoclip fra turen:

  • Nytår i New York

    Vi tog turen til østkysten med Greyhound busser og det var slet ikke så galt som frygtet. Godt nok var det en tur på 18 timer, så vi var ret kvæstet da vi nåede frem.

    The Cleveland bus at a higway plaza

    Vi var med fire forskellige busser, de kørte alle sammen til tiden, der var plads til os, vores bagage var med os hele vejen og ingen af dem vi sad ved siden af lugtede. Prisen var kun $55 (ca. kr. 340) for at rejse 1.000 km.

    En af de rejsende vi snakkede med undervejs var den 21 årige hvide Justin fra Kenosha, Wisconsin, som aldrig havde været udenfor Wisconsin. Han havde allerede været i fængsel tre gange og var nu på prøveløsladelse, og på vej til New York for at besøge en ven og starte på en frisk. En stille og rolig fyr, som har allerede har oplevet en del og som nu var på sit livs første rigtige rejse.

    Empire State BuildingTrump International GlobeMacy and Scooby

    Dette var mit 3. besøg i New York (tidligere var i 1990 og 2000) og hver gang har byen efterladt mig med et anderledes indtryk. Denne gang virkede byen meget venligere og ikke så intimiderende, som de to tidligere gange. Men jeg er stadig ikke kommet ud over turiststadiet og bare vandret rundt på må og få – forhåbentlig får jeg en chance mere for at komme til NY på denne tur. Vi hoppede på en turistbus, som tog os igennem områder som SoHo, Brooklyn, the Village, Harlem – som det kunne være spændende at tilbringe mere tid i.

    Solomon and Femi Oshagbemi

    Vi boede hos Femis bror Solomon i Morristown, NJ en times kørsel med tog fra Manhattan.

    Nytårsaften var vi i byen fra om morgenen. Omkring klokken 18 gik vi mod Times Square og der var allerede godt fyldt op, så vi kom til at stå fire blokke fra hvor det hele foregik. Vi kunne ikke se meget af det der skete på scenen og lyden nåede dårligt ned til os.
    Af sikkerhedsgrunde bliver man lukket inde i afspærringer og man kan ikke komme tilbage hvis man først er gået ud af dem. Så med 6 timers venten og ingen mulighed for at lade vandet eller lignende, havde vi ikke drukket særligt meget i løbet af dagen. Men værst af alt vi havde heller ikke fået noget alkohol med os. Da klokken blev tolv smagte vi whiskey fra folkene der stod ved siden af os, men ellers var det en meget ædruelig nytårsaften

    The ball has dropped

    I det hele taget var Times Square tingen en noget flad oplevelse. Jeg er glad nok for at have set det, men det er ikke noget jeg har lyst til at gøre igen. Så heller en aften med vennerne, god mad, champagne og krudt.

    Den 2. januar kørte vi hjem på 9 timer med en af kollegaerne som er fra New Jersey.

    Se resten af billederne fra turen her.

    Jeg håber alle i DK er kommet godt ind i det nye år :D