Livet på landevejen

(Skrevet mandag aften)

Jeg sidder og skriver dette mens vi ruller gennem den mørke aften i Michigan. Vi har været afsted med Freedom to dage nu. Første dag bragte os gennem Kettle Morraines, som er et bakket område formet af istiden i det ellers så flade Wisconsin. Jeg var her i efteråret og syntes det kunne være spændende at gense det i forårets farver. Fordi området ligger ret tæt på Lake Michigan, og derfor er mere køligt er det endnu ikke alt der er sprunget, i modsætning til Madison og Ann Arbor.
Parnell tower
Herfra gik turen videre til Madison som er hovedstaden i Wisconsin og stedet hvor statens hoveduniversitet ligger. Vi tog først ind og så byens Capitol der er vældig imponerende. Washington brød sig ikke om at de byggede en kupple der var højere end deres så den er tre fod lavere. Men den har til gengæld det største rumfang i Amerika.
State Capitol in Wisconsin
The dome at the Capitol
Herefter gik vi en tur igennem byen. Madison er ligesom Ann Arbor og Austin en college by, hvilket ofte betyder at der er en afslappet stemning med masser af cafeer, museer og alternative butikker. Downtown Madison ligger på en lille strimmel land mellem to søer og det giver nogle meget hyggelige steder langs med søerne. Som her ved Memorial Union hvor man kan købe øl og nyde udsigten over Monona.
Memorial Union

Om aftenen søndag kørte vi et par timer sydpå i retning mod Chicago inden vi overnattede på en rasteplads i Illinois.

Næste dag (mandag) fortsatte vi mod Chicago, hvor vi parkerede bilen syd for byen og tog et tog ind. Først var vi på House of Blues og spise frokost med Susan, en af mine veninder fra Ann Arbor. Herefter tog vi op i Sears Tower for at få det store overblik over byen.
View from Sears Tower
Vi gik lidt rundt i byen og tog så afsted sidst på eftermiddagen.
Chicago