(Endnu) en jyde i København

Jeg er en rigtig jyde og havde aldrig seriøst overvejet at bo i København. Det var indtil for en måneds tid siden. Jeg forsøgte at hjælpe en veninde herover fra med at finde et sted i København, og pludselig tikkede der en e-mail ind med en lejlighed på Frederiksberg. Det var for dyrt for hende, men jeg tænkte hvorfor ikke? – Så første juli slår jeg mig ned i København.

Jeg glæder mig meget til at komme til København og se om det er noget for mig :)

Der har været lidt stille her på bloggen, men det er nu ikke fordi der ikke sker noget herover. Vi har haft en række sjove fester for de folk der er blevet færdige og flere og flere af vennerne er begyndt at rejse. Nogen er rejst hjem andre er rejst ud for praktikophold etc. Mange folk tager heldigvis til Europa, så mon ikke jeg får set et par af dem igen, selvom det er underligt at tænke på at nogle af folkene jeg har mødt og levet med herover i et år ikke er nogen jeg kommer til at se igen.

Jeg har i dag en uge tilbage på arbejdet og efter det tager jeg en tur vestover, men mere om det senere – der er ikke så meget planlagt endnu ud over at retningen bliver vest.


Michigan og Canada

Mine forældres besøg fortsætter og tirsdag kom vi til Ann Arbor, hvor vi lagde ud med at besøge Menlo Innovations, hvor jeg arbejder.
Menlo developersMenlo planning board
Derefter tog mine forældre på naturhistorisk museum imens jeg nød solen og en bog. Om aftenen grillede vi på taget af mit hus med de fleste af vennerne herfra Ann Arbor. Det var en rigtig hyggelig aften med dansk kartoffelsalat, bøf og snaps.
The gang
Onsdag kørte vi til Canada for at se Niagara Falls. En lang køretur, men det var et imponerende syn vi fik.
Dad and me
Torsdag vendte vi næsen mod vest igen og tog en tur på The Henry Ford inden jeg kørte mine forældre til lufthavnen.
My parents at The Henry Ford

Det var rigtig fedt at se mine forældre igen og vi havde en god uge sammen, samtidig med at vi oplevede en masse. Se alle billederne fra turen her.