Dagens forskel må dog være: røven, som på især kvinderne har en tendens til at være ganske enorm herovre. Det med at amerikanerne generelt er megafede er lidt med forbehold, men lige når det kommer til kvinderne og deres bagdele, så er den altså farligt gal. Unge piger i tyverne og trediverne har så meget på ballerne, at en ellers sejlivet daner som jeg selv må se væk i uforbeholden rædsel. Danske piger: Bare rolig, I har lang vej endnu!

Kammeret.dk РRasmus Rasmussen p̴ dansk

Drømmen om at krydse det amerikanske kontinent er nok lige så gammel som guld feberen. Målene har været både guld og grønne skove, flugten fra noget eller det dragende ved det derude vestpå. Men oftest er det ikke destinationen der er det vigtige, det er selve rejsen, eventyret og menneskene undervejs. Her er min liste over rejsebøger, der for mig på bedste vis beskriver følelsen af rejsen:

• Amerika Maxima af Tom Buk-Swienty – Buk-Swienty er Weekendavisens korrespondent i USA, og i denne bog tager han sin kone og søn med på tur på tværs af USA i en lejet Nissan Maxima. Bogen er en fortræffelig beretning om en road trip, og samtidig er der masser baggrundsstof om amerikanske forhold set med en danskers øjne. Jeg læste bogen i gymnasiet, og den var med til at give os ideen til vores egen rundtur. Buk-Swienty skriver stadig for Weekendavisen, og jeg sætter stadig stor pris på hans rapportager fra USA.
• On The Road af Jack Kerouac – Beat-generationens stodder-konge. Bogen handler om en college-knægts sommerferie i 50erne, hvor han krydser kontinentet for kicks. Hovedpersonen Sal Paradise tager den på stop og beskriver oplevelsen af hans rejse. Bogen er er delvist selvbiografisk og skrevet pÃ¥ én lang rulle papir i løbet af 3 uger. En meget inspirerende bog, som jeg læste for et par Ã¥r siden, og som var med til at fÃ¥ mine øjne op for det at rejse pÃ¥ tomlen.
• Led by Destiny af Kinga Freespirit. Kinga og Chopin er fra Polen og har over en femÃ¥rig periode blaffet hele jorden rundt. Led By Destiny er Kinga s dagbog fra turen og beskriver deres oplevelser undervejs, nÃ¥r de prøver train-hopping, blaffe pÃ¥ mississippifloden, bor hos indianer i Sydamerika, fusker sig ind i Tibet og meget andet. Deres tilgang til deres rejse forbløffer mig. Med et Ã¥bent sind, en afslappet holdning til hvad der skal ske i morgen kombineret med deres gÃ¥-pÃ¥-mod, kommer de vitterligt hele jorden rundt.
  Kinga har selv fået bogen trykt og står selv for at tage ud og sælge den, så hvis du vil have fat i et eksemplar (25) må du besøge bogens hjemmeside.

Det er ikke meget skønlitteratur jeg får læst, så hvis du har nogle anbefalinger i genren, må du meget gerne give lyd. På min to-read liste står der for tiden Hunter S. Thomson og Ernest Hemmingway, men jeg ved ikke hvornår det kommer til at ske.

Whee. Sal, we gotta go and never stop going till we get there.
Where we going, man?
I don’t know but we gotta go.

Når jeg kommer til staterne denne gang vil jeg ikke have den samme frihed, men jeg regner med at købe mig en bil, mens jeg er der, og komme ud på nogle landeveje i weekenderne.

Der er noget helt specielt over road trippin’ i Guds Eget Land, som man ikke kan opleve pÃ¥ de europæiske autobahns – eller jeg har i hvert fald ikke oplevet den samme feel pÃ¥ de europæiske veje.

Afstandene ret ubegribelige, nÃ¥r man sidder i Jylland og kan køre til alt pÃ¥ et par timer – det er let at sidde og kigge pÃ¥ et kort og tænke “Ork, sÃ¥ kører vi bare herfra til dertil“. Derudover er der trafikken og landskabet. Start i Shreveport, Louisiana om morgenen og kør ind i Texas. Kør pÃ¥ Interstate 20 sæt den pÃ¥ cruise og fortsæt der i 14 timer. Landskabet ændre sig igennem Texas fra de grønneste marker og plantager i det østlige Texas om morgnen, over prærielandskab om formiddagen til ørkenlandskaber med rokkende oliepumper om eftermiddagen. En gang hen ad aftenen nÃ¥r du El Paso, Texas en rigtig moderne western-by. Hvis du kører op pÃ¥ bjerget ved byen, kan du se ind over byen med alle dens lys. Og der hvor der ingen lys er i en flot bue i horisonten, der løber Rio Grande, floden der danner grænsen til Mexico. En dag pÃ¥ en vej i en stat. (Se ruten pÃ¥ et kort)

Trafikken på de amerikanske interstates glider ofte i et forbavsende roligt tempo, sjældent mere end 5-10% over maksimal hastighed og når alle køre med cruise control kan en overhaling nemt tage ½-1 minut.