Jeg er tilbage i Ann Arbor efter en hyggelig weekend i Sheboygan, Wisconsin. Weekenden blev tilbragt sammen med Myrtle og Gene Eckardts, som fejrede deres 50 års bryllupsdag.
Venskabet mellem Eckardts- og Carøe-familien går en del år tilbage. I ‘67 var min morfar på rundtur i USA med hans lokale afdeling People to People, og de kom blandt andet forbi byen Sheboygan, hvor han mødte Myrtle og Gene for første gang. Siden har mine bedsteforældre og Eckardts-parret besøgt hinanden flere gange. Det blev starten til et livslangt venskab, som vi er mange, der har nydt godt af. I halvfjerserne var først min onkel et år på en farm uden for Sheboygan, og siden var min mor og senere min moster et år i huset hos Myrtle og Gene. Senest har både min søster og jeg rejst rundt i USA med stor hjælp fra Myrtle og Gene, som har gjort alt hvad der stod i deres magt for at hjælpe os. Nu er jeg i USA igen og bor, efter amerikanske forhold, i rimelig afstand fra Sheboygan. Så jeg var glad da jeg fik invitationen til deres guldbryllup – og jeg havde som håbet en rigtig god weekend med nogle dejlige mennesker.
Jeg tog AmTrak toget til Chicago og skiftede der til et nyt tog mod Milwaukee. I modsætning til DK er der stort set kun et tog om dagen hvis man skal fra Ann Arbor til Sheboygan, så det er med ikke at misse det. Ellers gik togturen fint selvom vi blev forsinket 40 minutter med begge tog. På både turen ud og hjem havde jeg nogle spændende sidemænd at snakke med. Den ene vej var det en kvinde sidst i tredvierne der var på vej til hendes 20 års highschool reunion. Hun havde ikke været til tidligere reunions, men hun havde søgt på internettet og opdaget at det i år var 20 år siden, så nu måtte det være. Den anden vej snakkede jeg med en mand på næsten 80, som snart skulle til Europa. Han var dårligt gående, men det skulle ikke stoppe ham – som hans 80 års fejring ville han og hans kone rejse til alle de steder i Europa, som de tidligere havde rejst. Med start i Stockholm ville de over Gøteborg, igennem Danmark og videre ned igennem for at ende i Barcelona. De kommer forbi Danmark i starten af maj, så han var ked af at høre at jeg ikke ville være i Danmark på det tidspunkt.
På banegården i Milwaukee blev jeg hentet af Mark Schultz, som var naboens søn. Mark har også rejst en del og blandt andet besøgt Carøe-farmen engang da han studerede i Stockholm (så jeg skulle hilse!). Mark bor i dag i Japan og har gjort det de sidste 12 år, hvor han underviser i engelsk på tre forskellige skoler.
For tre år siden flyttede Myrtle og Gene fra Koening Dr. til deres nye condo i et nyopført seniorområde. Fredag aften var der vej-fest hvor vi barbeque-ede med naboerne og jeg tog panoramabilledet her, så I kan få en ide om hvordan det ser ud. De nyder det nye hus rigtig meget, og hvis familien i Danmark vil se flere billeder derfra kan I kigge her.
De ville ikke holde en stor fest, så i stedet havde de inviteret den nærmeste familie og lejet en bus, som kørte os til Fireside. Ca. 2 timers kørsel fra Sheboygan ligger Fireside Dinner Theater. Jeg har ikke hørt om sådan et sted før, men det er en bygning som indeholder både restaurent og et teater, og hvor der altid hører en forestilling og middag med. Efter en super middag, så vi musicalversionen af Beauty and the Beast og det var rigtig godt. Publikum sad på alle fire sider, så meget af handlingen skete i og omkring en stor lem i gulvet. Det var en flot produktion med store kostumer og gode skuespillere. – En rigtig god dag og busturen frem og tilbage blev tilbragt med snak.
Myrtle og Gene havde ikke-ønsket sig gaver, de synes ikke de manglede noget. Istedet havde deres familie lejet en stor Cadillac til dem, så de kunne trille rundt i i en uges tid og rigtig nyde det. (Og jeg må sige det er noget af en drøm at flyde afsted i sådan en.)
Til Carøe’erne derhjemme kan jeg sige at jeres post er nået frem og vi gav dem denne rød/hvid bukket:
Udover en god weekend fik jeg snakket med nogle folk fra andre steder i landet, så når jeg engang får købt mig en bil kan besøge folk i Madison, Idaho og Atlanta
