Huset er fordelt over tre planer med fire værelser, to køkkener og tre stuer. Hvad jeg synes er mest cool er terrassen med en fed pool og udsigt ud over Middelhavet, Saint Jeannet og Baou bjerget. Derudover har de en fyldt vinkælder, internetadgang på storskærm og et musikanlæg hvor man bare sætter sin iPod til.

Ud over at jeg har kigget misundelig på de billeder Peter har sendt mig dernede fra har det været rigtig inspirerende at arbejde sammen med Peter og Terese.

Men tag selv et kig på det lækre feriehus

Venskabet mellem Eckardts- og Carøe-familien gÃ¥r en del Ã¥r tilbage. I ‘67 var min morfar pÃ¥ rundtur i USA med hans lokale afdeling People to People, og de kom blandt andet forbi byen Sheboygan, hvor han mødte Myrtle og Gene for første gang. Siden har mine bedsteforældre og Eckardts-parret besøgt hinanden flere gange. Det blev starten til et livslangt venskab, som vi er mange, der har nydt godt af. I halvfjerserne var først min onkel et Ã¥r pÃ¥ en farm uden for Sheboygan, og siden var min mor og senere min moster et Ã¥r i huset hos Myrtle og Gene. Senest har bÃ¥de min søster og jeg rejst rundt i USA med stor hjælp fra Myrtle og Gene, som har gjort alt hvad der stod i deres magt for at hjælpe os. Nu er jeg i USA igen og bor, efter amerikanske forhold, i rimelig afstand fra Sheboygan. SÃ¥ jeg var glad da jeg fik invitationen til deres guldbryllup – og jeg havde som hÃ¥bet en rigtig god weekend med nogle dejlige mennesker.

Jeg tog AmTrak toget til Chicago og skiftede der til et nyt tog mod Milwaukee. I modsætning til DK er der stort set kun et tog om dagen hvis man skal fra Ann Arbor til Sheboygan, sÃ¥ det er med ikke at misse det. Ellers gik togturen fint selvom vi blev forsinket 40 minutter med begge tog. PÃ¥ bÃ¥de turen ud og hjem havde jeg nogle spændende sidemænd at snakke med. Den ene vej var det en kvinde sidst i tredvierne der var pÃ¥ vej til hendes 20 Ã¥rs highschool reunion. Hun havde ikke været til tidligere reunions, men hun havde søgt pÃ¥ internettet og opdaget at det i Ã¥r var 20 Ã¥r siden, sÃ¥ nu mÃ¥tte det være. Den anden vej snakkede jeg med en mand pÃ¥ næsten 80, som snart skulle til Europa. Han var dÃ¥rligt gÃ¥ende, men det skulle ikke stoppe ham – som hans 80 Ã¥rs fejring ville han og hans kone rejse til alle de steder i Europa, som de tidligere havde rejst. Med start i Stockholm ville de over Gøteborg, igennem Danmark og videre ned igennem for at ende i Barcelona. De kommer forbi Danmark i starten af maj, sÃ¥ han var ked af at høre at jeg ikke ville være i Danmark pÃ¥ det tidspunkt.

På banegården i Milwaukee blev jeg hentet af Mark Schultz, som var naboens søn. Mark har også rejst en del og blandt andet besøgt Carøe-farmen engang da han studerede i Stockholm (så jeg skulle hilse!). Mark bor i dag i Japan og har gjort det de sidste 12 år, hvor han underviser i engelsk på tre forskellige skoler.

For tre år siden flyttede Myrtle og Gene fra Koening Dr. til deres nye condo i et nyopført seniorområde. Fredag aften var der vej-fest hvor vi barbeque-ede med naboerne og jeg tog panoramabilledet her, så I kan få en ide om hvordan det ser ud. De nyder det nye hus rigtig meget, og hvis familien i Danmark vil se flere billeder derfra kan I kigge her.

De ville ikke holde en stor fest, sÃ¥ i stedet havde de inviteret den nærmeste familie og lejet en bus, som kørte os til Fireside. Ca. 2 timers kørsel fra Sheboygan ligger Fireside Dinner Theater. Jeg har ikke hørt om sÃ¥dan et sted før, men det er en bygning som indeholder bÃ¥de restaurent og et teater, og hvor der altid hører en forestilling og middag med. Efter en super middag, sÃ¥ vi musicalversionen af Beauty and the Beast og det var rigtig godt. Publikum sad pÃ¥ alle fire sider, sÃ¥ meget af handlingen skete i og omkring en stor lem i gulvet. Det var en flot produktion med store kostumer og gode skuespillere. – En rigtig god dag og busturen frem og tilbage blev tilbragt med snak.

Myrtle og Gene havde ikke-ønsket sig gaver, de synes ikke de manglede noget. Istedet havde deres familie lejet en stor Cadillac til dem, så de kunne trille rundt i i en uges tid og rigtig nyde det. (Og jeg må sige det er noget af en drøm at flyde afsted i sådan en.)

Til Carøe’erne derhjemme kan jeg sige at jeres post er nået frem og vi gav dem denne rød/hvid bukket:

Udover en god weekend fik jeg snakket med nogle folk fra andre steder i landet, så når jeg engang får købt mig en bil kan besøge folk i Madison, Idaho og Atlanta

Det startede rigtigt elendigt med at støvregne i Aalborg. Jeg ved ikke om det ogsÃ¥ lægger en dæmper pÃ¥ folks lyst til at samle blaffer op – men det vælger jeg at tro pÃ¥.
Efter næsten en time pÃ¥ min flise var jeg ved at miste modet fuldstændigt og mit tøj, sko og tasker begyndte sÃ¥ smÃ¥t at være gennemblødt. Men lige da støvregnen gik over i “rigtig” regn dukkede min redningsmand op.

Første lift var med en styrmand, han var cool. Han havde læst procesingeniør i Aalborg og arbejdede på Ørstedssatelitten som sit speciale tilbage i slutfirserne. Men da han var færdig var der ikke arbejde at få, så i stedet blev han erhvervsdykker og var blandt andet med til at forberede hævelsen af den ubåd som Den Blå Avis sponsorerede engang i halvfemserne. Dykker-livet var han færdig med efter at han havde dykkersyge, og derfor havde været lam i dele af kroppen i ½ år. Nu var han så skipper eller styrmand.

Det næstsidste lift var med en 2005 Dodge Ram 2500 – en mo’fo’ af en skude. Ejeren var en politimand, der efter 4 Ã¥r pÃ¥ Nørrebro var vendt tilbage til det sønderjyske. Og han kunne sÃ¥ fortælle at Toftlund var den værste af de smÃ¥ byer, nÃ¥r det kom til kriminalitet sÃ¥dan generelt set. Det er sÃ¥ gÃ¥et hen over hovedet pÃ¥ mig, men det er vel ogsÃ¥ godt nok…

Derudover var der læreren på vej til sin søns afskedsdag på efterskolen, en randrusianer der skulle til en ret vild polterabend og endelig fragtmanden, som jeg lovede en øl på Kløften i morgen, for at han skaffer mig et lift til Kbh på søndag.

En ganske god tur, selvom den tog lidt længere end nødvendig. Jeg kvajede mig ved at blive sat af ved almindelige afkørsler i stedet for at komme af på en tankstation. Det går som regel hurtig at finde et lift på rastepladserne, og mange af dem der kører ind på rastepladser er folk der kører længere ture.

Dagens forskel må dog være: røven, som på især kvinderne har en tendens til at være ganske enorm herovre. Det med at amerikanerne generelt er megafede er lidt med forbehold, men lige når det kommer til kvinderne og deres bagdele, så er den altså farligt gal. Unge piger i tyverne og trediverne har så meget på ballerne, at en ellers sejlivet daner som jeg selv må se væk i uforbeholden rædsel. Danske piger: Bare rolig, I har lang vej endnu!

Kammeret.dk РRasmus Rasmussen p̴ dansk

I morgen starter årets festival i Valby, men jeg er ikke med Det er speciale-tid, og jeg har ikke kunnet finde tid til at tage til Kbh, omend jeg gerne ville.

På ølfestivaler er der ud over de mange øl (PDF) en fantastisk god og opløftet stemning og de mange udstillere vil gerne fortælle om deres forskellige øl.

Festivalens succes er dog sÃ¥ stor, at der hvert Ã¥r er mange mennesker der gÃ¥r forgæves – sÃ¥ hvis københavnerne skal have et rÃ¥d med herfra, er det at tage ind til festivalen lørdag eller søndag kl. 11 for at være blandt de første der kommer ind. SÃ¥ er der heller ikke sÃ¥ fyldt i hallen og udstillerne har mere tid til at snakke.

UPDATE: DR har lavet en temaside om øl. via Gravøl.dk.

Drømmen om at krydse det amerikanske kontinent er nok lige så gammel som guld feberen. Målene har været både guld og grønne skove, flugten fra noget eller det dragende ved det derude vestpå. Men oftest er det ikke destinationen der er det vigtige, det er selve rejsen, eventyret og menneskene undervejs. Her er min liste over rejsebøger, der for mig på bedste vis beskriver følelsen af rejsen:

• Amerika Maxima af Tom Buk-Swienty – Buk-Swienty er Weekendavisens korrespondent i USA, og i denne bog tager han sin kone og søn med på tur på tværs af USA i en lejet Nissan Maxima. Bogen er en fortræffelig beretning om en road trip, og samtidig er der masser baggrundsstof om amerikanske forhold set med en danskers øjne. Jeg læste bogen i gymnasiet, og den var med til at give os ideen til vores egen rundtur. Buk-Swienty skriver stadig for Weekendavisen, og jeg sætter stadig stor pris på hans rapportager fra USA.
• On The Road af Jack Kerouac – Beat-generationens stodder-konge. Bogen handler om en college-knægts sommerferie i 50erne, hvor han krydser kontinentet for kicks. Hovedpersonen Sal Paradise tager den på stop og beskriver oplevelsen af hans rejse. Bogen er er delvist selvbiografisk og skrevet pÃ¥ én lang rulle papir i løbet af 3 uger. En meget inspirerende bog, som jeg læste for et par Ã¥r siden, og som var med til at fÃ¥ mine øjne op for det at rejse pÃ¥ tomlen.
• Led by Destiny af Kinga Freespirit. Kinga og Chopin er fra Polen og har over en femÃ¥rig periode blaffet hele jorden rundt. Led By Destiny er Kinga s dagbog fra turen og beskriver deres oplevelser undervejs, nÃ¥r de prøver train-hopping, blaffe pÃ¥ mississippifloden, bor hos indianer i Sydamerika, fusker sig ind i Tibet og meget andet. Deres tilgang til deres rejse forbløffer mig. Med et Ã¥bent sind, en afslappet holdning til hvad der skal ske i morgen kombineret med deres gÃ¥-pÃ¥-mod, kommer de vitterligt hele jorden rundt.
  Kinga har selv fået bogen trykt og står selv for at tage ud og sælge den, så hvis du vil have fat i et eksemplar (25) må du besøge bogens hjemmeside.

Det er ikke meget skønlitteratur jeg får læst, så hvis du har nogle anbefalinger i genren, må du meget gerne give lyd. På min to-read liste står der for tiden Hunter S. Thomson og Ernest Hemmingway, men jeg ved ikke hvornår det kommer til at ske.

Whee. Sal, we gotta go and never stop going till we get there.
Where we going, man?
I don’t know but we gotta go.

Når jeg kommer til staterne denne gang vil jeg ikke have den samme frihed, men jeg regner med at købe mig en bil, mens jeg er der, og komme ud på nogle landeveje i weekenderne.

Der er noget helt specielt over road trippin’ i Guds Eget Land, som man ikke kan opleve pÃ¥ de europæiske autobahns – eller jeg har i hvert fald ikke oplevet den samme feel pÃ¥ de europæiske veje.

Afstandene ret ubegribelige, nÃ¥r man sidder i Jylland og kan køre til alt pÃ¥ et par timer – det er let at sidde og kigge pÃ¥ et kort og tænke “Ork, sÃ¥ kører vi bare herfra til dertil“. Derudover er der trafikken og landskabet. Start i Shreveport, Louisiana om morgenen og kør ind i Texas. Kør pÃ¥ Interstate 20 sæt den pÃ¥ cruise og fortsæt der i 14 timer. Landskabet ændre sig igennem Texas fra de grønneste marker og plantager i det østlige Texas om morgnen, over prærielandskab om formiddagen til ørkenlandskaber med rokkende oliepumper om eftermiddagen. En gang hen ad aftenen nÃ¥r du El Paso, Texas en rigtig moderne western-by. Hvis du kører op pÃ¥ bjerget ved byen, kan du se ind over byen med alle dens lys. Og der hvor der ingen lys er i en flot bue i horisonten, der løber Rio Grande, floden der danner grænsen til Mexico. En dag pÃ¥ en vej i en stat. (Se ruten pÃ¥ et kort)

Trafikken på de amerikanske interstates glider ofte i et forbavsende roligt tempo, sjældent mere end 5-10% over maksimal hastighed og når alle køre med cruise control kan en overhaling nemt tage ½-1 minut.