We went there for lunch and to do some food shopping for the nights dinner. I was about the only one you didnt know any Asian. At the table here is from the left; Rie from Japan, Petra a Czech who is on her way to do a PhD in Japanese/Korean collaboration in Tokyo, Dominic a British journalist who has lived in Vietnam, Nina from Germany who is taking Japanese lessons, Christoph a German/American who has lived in Japan and speaks Japanese and finally Sue from Korea.

Sapa is a fascinating place. It started out in some old abandoned warehouses and has grown into a community with kindergarten, hairdressers, travel agencies, insurance companies and of course shops that sells (copies of) clothes, toys and crap.

Saturday ended with a nice Japanese dinner by Rie and Sue and some beautiful flower tea.

Backsell the Swede was an intern in Michigan at the same time as Femi and I and after spending a year in Germany him and Toni (another Swede) did a trip of central Europe before heading home.

Its a weekend of Swedish style drinking, snus chewing snusing and partying sprinkled with a little touristy activities in the mix.

Torsdag morgen tog Alberto, Femi, Martin og jeg afsted i en udlejningsbil – endnu engang fik vi en rigtig road trip ud af det. Der blev kørt til i otte timer så vi kunne nå derned til et aftenmøde. Musikken i bilen stod på amerikanske Kanye West, Ludacris, en masse Purto Ricansk reaggaton og fuld bas på danske L.O.C. som de andre ihærdigt forsøger at synge med på unskuld soo dæt var iiikk soen dæ sku gåå.

På vejen derned så vi en bil blive raidet af tre agenter (de havde de der blå jakke med stor gul FBI på ryggen) – vi så en politibil næsten køre galt da den kom kørende alt for stærkt (120 – 140 Mph) på en meget befærdet vej.

Vi nåede til Baltimore i god tid og fik os indloggeret på et fedt hotel i byen. Vi fandt senere ud af at den anden bil fra Michigan havde fået en fartbøde på $170. Vi boede på Wyndham Inner Harbor og her er et billede fra hovedbestyrelsens suite, hvor vi fik os listet til resterne i baren – jo IAESTE tager sig godt af os.

Imens vi gik videre i byen hørte vi en hit n run og så sekunder senere en bil skramle afsted fra ulykkesstedet. Idioten efterlod han sig den forreste kofanger med nummerplade på

Resten af aftenen foregik på Horse You Came In On hvor $10 gav os en firkant med fri bar.

Baltimore er en hyggelig by at gå rundt i, den har en meget interessant historie med den britisk-amerikanske krig fra 1812, som en definerende begivenhed i den amerikanske historie. Bombardement af Fort McHenry var inspirationen til den amerikanske national melodi The Star-Spangled Banner (vers IV):

Oh! thus be it ever, when freemen shall stand
Between their loved home and the wars desolation!
Blest with victory and peace, may the heavn rescued land
Praise the Power that hath made and preserved us a nation.
Then conquer we must, when our cause it is just,
And this be our motto: In God is our trust.

Billedet herover er af USS Constellation der bl.a har sejlet som befrier af slaveskibe under den amerikanske borgerkrig.

Om aftenen stod den på fest igen – denne gang i Garrett Jacobs Mansion Baltimores ingeniørklub. Her var der fest i hele huset pool og andre brædtspil i kælderen, hors deurs og drinks i baren og international musik i salen:
.

Sidste dag tog vi til National Aquarium for at kigge på fisk, delfiner, slanger og skldpadder.

Og sluttede af med en fornem dinner på hotellet efterfulgt af endnu en tur i byen. Her er Michigan represent.

En af aftenerne i baren på hotellet mødte jeg tilfældigvis Human Ressource repræsentanten for den amerikanske afdeling af SaxoTech (et IT-firma fra Aalborg) – sjovt hvor verden er lille. Det var hendes bridal shower (er det polterabend?)

Turen hjem blev lidt et helvede – vi skulle flyve, men der kom meget sne natten til lørdag så vi ramte ind i aflyste og forsinkede fly. Der er ikke noget mere kedeligt end en lufthavn med tømmermænd.

I 1960’erne var der store optøjer i byen, der gjorde at store dele af downtown omrÃ¥det blev forladt til fordel for forstæderne. SÃ¥ i flere Ã¥rtier har byen lidt af at have en masse forladte bygninger og i det hele taget en masse infrastruktur og ikke særlig mange skatteborgere til at betale for at vedligeholde det. I 1950 boede der 1,8 mio i byen ved sidste folketælling var det 0,9 mio. Siden 40′erne har byen haft et rÃ¥t rygte med korrupte fagforeningsfolk som Hoffa, en by i forfald – og jeg tror de fleste fra min generation tænker pÃ¥ Robocop og Blade Runner nÃ¥r man taler om Detroit.

Men de sidste fem år er downtown området blevet meget bedre og folk er begyndt at flytte tilbage. Sidste år var byen vært for World Series i baseball og om to uger er byen vært for Super Bowl XL. Super Bowl er nok en af verdens allerstørste sportsbegivenheder og det er imponerende at byen har fået kampen til byen. Det betyder en stor eksponering og giver mulighed for at udbrede et mere positivt syn på byen.

Selvom jeg kun bor en time fra Detroit havde jeg før denne weekend kun været der en enkelt gang, men denne weekend kom jeg derind to gange.

Fredag var min fødselsdag, men jeg havde ikke rigtig lavet nogen planer, så da jeg sad med et par kollega og fik en fyraftensbajer fik vi ideen at tage i byen i Detroit. Vi tog til hans favoritbar The Well i centrum af Detroit og havde en rigtig sjov aften.

Lørdag stod den på bilmessen North America International Auto Show 2006 i Detroit. Det var meget imponerende at se alle de forskellige nye mærker de kommer ud med samt deres konceptbiler.

Se resten af mine billeder fra NAIAS her.

Om 14 dage er der Super Bowl i Detroit og det ville jeg gerne opleve -men den officielle pris pÃ¥ billetter har været fra $800 og op! Det er ca. 3600 kr for den billigste billet, hvis man handler de officielle steder – jeg tør slet ikke tænke pÃ¥ hvad prisen kan være hos gadehandlerne. Men jeg hÃ¥ber stadig jeg fÃ¥r mulighed for at komme ind til byen for at fÃ¥ noget af suset med. Der skulle vist ogsÃ¥ ske en masser pÃ¥ gaden den dag.

Mandag var vi til pub-quiz ligesom vi også skal i aften. Onsdag prøvede vi yoga igen. Torsdag var vi en flok i Detroit-forstaden Royal Oak for at danse på en salsaklubben Sky Club. Jeg er ikke nogen haj til salsa, men det forhindre mig ikke i at sprælle rundt, så det gamle træben fik en ordentlig tur.

Vi var syv personer afsted og på hjemturen kom vi til at snakke om, hvor lidt vi egentlig lægger mærke til at vi kommer fra vidt forskellige steder. Holdet bestod af en amerikaner, en tysker, en koreaner, en fra polen, en mexicaner, en britte og en dansker.
Selvom jeg har været involveret i ESN med udvekslingsstuderende i Aalborg, er det først nu det går op for mig hvor meget et ophold som dette giver. Her I Ann Arbor har jeg kun mødt venlige mennesker og især de andre ikke-amerikaner bliver ens venner på ingen tid. De første folk er allerede taget hjem igen da deres ophold kun var for sommeren, og jeg er så glad for at jeg har haft muligheden, og taget valget, til at blive her i en længere periode. Lige nu går det strygende, men Femi og jeg går hele tiden og siger at det jo ikke kan blive ved med at være så fedt – så meget desto mere er jeg også klar over at der sikkert kommer tidspunkter, hvor det hele er træls og jeg kommer til at savne alt ved Danmark.
Fredag og lørdag kig med lidt moderat druk og kig på bil til mig og lejlighed til Femi. Der er ikke så meget nyt at fortælle ud over at jeg slet ikke føler mig klædt på til at handle bil. Men mon ikke jeg får gjort noget ved det i løbet af den næste uges tid Jeg har været ude at køre i et par stykker og Cougaren er stadig favoriten selv om de forlanger for meget for den i forhold til dens alder.
Søndag var der store rengøringsdag i Jones House. Eller der var 3-4 sløve hoveder som ikke kunne tage sig sammen til at lave noget og så var vi en 3-4 stykker der faktisk gjorde rent. Jeg er ret sikkert det er standarden her i huset med nogle af pothovederne, så jeg har ikke tænkt mig at bruge energi på det – der skal en vis ligegyldighed til for at kunne være i det her hus

Andreas, en anden dansk praktikant fra Aalborg, tog afsted fra Detroit i dag. Det var ikke så meget vi fik set til hinanden, men det var meget rart at have en man kendte herover, som kunne give lidt insider-tricks til en nyankommen. Og det var lidt underligt at sidde og snakke dansk med en anden herover.

Jeg er ikke begyndt at tænke eller drømme på engelsk endnu – og jeg tager nogle gange mig selv i at sige de første lyde af en sætning på dansk, indtil det går op for mig at de ikke forstår dansk. Men ellers går det ok med sproget – der er endnu en dansk klang i mit sprog, men Menlo Innovations, som jeg arbejder for har netop opkøbt English Communication Services, som er et firma der har specialiseret sig i accent-reduktion (Læs mere om det her). Firmaet er opkøbt fordi cheferne mener vi kan udvikle softwaren, der kan støtte i undervisningen.

Chefen kom i dag med en af deres gamle cykler som jeg kunne låne, så nu jeg kan cykle på arbejde. Jeg har allerede købt en cykelhjelm for cykelister er ret lovløse herover. Selvom Ann Arbor skulle være en cykelvenlig-by er det slet ikke til at vende sig til for en dansker.

Jeg må hellere se at komme ud af døren – Det blev tekstungt og ingen billeder denne gang – jeg beklager.