Spring Break Road Trip: Trippin

Skrevet tirsdag kl. 19 på landevejen et sted I Texas

Vi har nu kørt i 9 timer og jeg er lige blevet færdig med min tur bag rettet. Efter at have kørt igennem ned igennem Arkansas brugte vi et par timer på at kører igennem Oklahoma. Det var en interessant køretur, uden at der er noget specifikt at pege på. Landskabet er med mere klipper, og selvom det nu er blevet små 20 grader, er der stadig meget der er gråt og brunt, så foråret er åbenbart ikke begyndt her.

Det er lidt sjovt som Ann Arbor er sin egen lille boble i Michigan. Boble skal forstås med at den er modsat langt hovedparten af Michigan – det meste andet af staten er hovedsagelig republikansk mens der er mange venstreorienterede folk i Ann Arbor. Hvis man går en tur igennem byen møder man ingen McDonalds, Wendys, Taco Bell eller andre billige/dårlige fastfoodkæder, der er dog stadig kæder som Starbucks, Jimmy Johns, Potbelly og tøjkæder som American Apperal og Urban Outfitters. Men bybilledet er ikke plasteret til med reklameskilte som det er så mange andre steder. Hernede i syden (men også i midtvesten) er mange af byerne langs motorvejen defineret af en hovedgade med tårnhøje reklameskilte og der er ikke så meget der adskiller sig fra den ene by til den anden. Tilbage til Ann Arbor som en boble, så snakkede jeg med nogle af de andre om det og der var en der beskrev det som at Ann Arbors boble er som Biosphere 2 og Austin er som en base på månen. Jeg er meget glad for Ann Arbor, så mon ikke jeg også får det sjovt i Austin? :)

Vi ramte Dallas, Texas kl. 17, så det var lige i myldretiden. Det gik dog forholdsvis smertefrit at komme igennem byen og det var godt med lidt udfordring efter at have ligget på halvensom landevej hele dagen.
Dallas skyline ser anderledes ud end den gjorde da jeg kørte igennem byen med Christian for 5 år siden det ville være fedt at have haft en halv dag til at komme tættere på alle de interessante bygninger. Vi havde solnedgang imens vi passerede byen, så de store glasflader spejlede flot den blå og lyserøde himmel.

Der er ingen billeder til dette indlæg for dels var jeg chauffør og dels virker mit kamera ikke. Siden jeg tabte det i Baltimore har det til tider opført sig mærkeligt og nu kan jeg slet ikke få det til at virke træls.


Spring Break Road Trip: Arkansas & Maxine

Skrevet tirsdag den 28. kl. 10.15

Vi ankom til Ozarks Warehouse ved Fayetteville, Arkansas dagens mål omkring fem-tiden. Stedet er et økologisk varehus, der distribuerer deres varer til hele det sydvestlige område USA. Vi fik en tour af stedet og derefter stillede vi vores telte op uden for deres frokostrum.

IMG_3014

Vi lavede aftensmad i frokostrummet og lavede et interview med chefen for stedet.

University of Arkansas ligger i Fayette, og derfor bærer byen præg af at være en collegetown. Vi tog en tur ind til byen for at se hvordan nattelivet så ud. Et par stykker havde hørt studenterradioen her og kontaktede dem. Stationsmanageren og et par andre radiomedarbejdere viste dem rundt på radioen og tog derefter på deres favoritbar Maximes. Vi andre var taget på Irsk bar, men det var ret kikset, så vi tog også på Maxines.

Maxines viste sig at være en super cool bar, lidt ligesom en dansk bodega. Der var et par stamgæster der, som tog godt i mod os og fortalte os om byen og Arkansas.

IMG_3031

IMG_3028

IMG_3035

Imens jeg har skrevet på dette indlæg har vi krydset grænsen indtil Oklahoma dagens køretur bliver på ca. 10 timer, så der er stadig meget lang vej.